Hvordan vælger du den rette dobbeltseng? ”Du” kunne godt erstattes med ”I”, for de fleste køb af dobbeltseng bliver naturligt nok foretaget af par. De resterende køb er så til folk af format, og så til dem der ønsker en stor seng at boltre sig på. For at vælge rigtigt skal du første vide, hvad du på et overordnet niveau har at vælge fra, for en dobbeltseng kan du finde som flere forskellige produkter.
Hvad er den rette dobbeltseng for dig?
Du kan få en dobbeltseng enten som boksmadras, kontinentalseng, planseng, elevationsseng eller bokselevationsseng. Hvad, der er det rette valg for dig, afhænger dels af ønsker til funktionalitet, dels af budget. Boksmadrasser er dejligt ukomplicerede, mens du kan få elevationssenge med en elektrisk justerbar sengebund, så du efter behov kan støtte op om nakke, ryg og fodende af sengen.
Husk at få to forskellige madrasser
Vigtigt er det, at er I to om at købe dobbeltseng, bør I nok vælge forskellige madrasser. For den rette madras til en person med høj kropsvægt skal være hårdere end den rette madras til en person med lavere kropsvægt, for at søvnen bliver komfortabel. Desuden skal du vælge mellem tre hovedtyper inden for madrasser: Latexmadras, memoryskummadras og springmadras, hver med egne styrker.
Hvilken type madras skal du vælge?
Latex føles godt mod huden, er allergivenligt og holder meget længe. Madrassen har også en meget høj ventilationsevne, hvilket vil sige, at luften får gode muligheder for gennemstrømning. Hvis du i stedet ønsker en madras, der former sig efter din liggepositur, skal du vælge memoryskum. Og hvis du er til den klassiske springmadras, så har du ofte mulighed for at tilpasse fastheden på sådan én.
Prøv at ligge på lidt af hvert i et showroom, før du køber madras, så du ved, at komforten er i orden.