Hvis du står overfor et boligsalg, fylder økonomien nok mere i tankerne end noget andet lige for tiden. Det kan være svært at få det hele til at hænge sammen, men ikke mindst er du interesseret i at få så mange penge for din bolig som overhovedet muligt. Og det kan godt være svært at finde ud af, hvordan du bedst gør det. Der er også mange forskellige aspekter af et boligsalg, der kan spille en afgørende rolle for den endelige salgspris.
Find den helt rigtige ejendomsmægler
Hvis du har fået dit hus vurderet af flere forskellige ejendomsmæglere, har du måske også været ude for, at de priser de giver, kan variere ret meget. Måske har de forskellige erfaringer med boligsalg i dit område, eller måske ser de bare forskelligt potentiale i din bolig.
Kender du nogle i dit område, der har fået solgt deres bolig til en god pris, kan det være et godt træk fra din side at undersøge, hvilken mægler de har brugt. Hvis denne mægler allerede er lykkedes med at få solgt en bolig i området til en høj pris, er der nok en god chance for, at kan gøre det samme med din bolig.
Få lavet de nødvendige renoveringer inden vurderingen
Det er ikke altid muligt at få fikset alt det, der er galt med huset, inden du gerne vil have det solgt – men der er nogle ting ved huset, der kan trække meget ned i salgsprisen, og disse er det altså en god ide at gøre noget ved inden.
En af de ting er taget. Hvis det kan ses på boligen, at den skal have nyt tag i den nærmeste fremtid, vil det sænke salgsprisen meget. Du kan selvfølgelig vælge bare at sælge huset billigere, men du kan også lægge nyt tag på boligen og få det mere for den.