Camping er en perfekt måde at holde ferie på. I behøver ikke at tage til udlandet, men kan blive inden for landets grænser. Her kan I nyde hinandens selskab i den smukke danske natur. Men der er også nogle ting, man skal huske at have med, inden man drager afsted på campingferie. Det kan du få mere at vide om i denne guide.
1: Opbevaringstelt
Selvom det er skønt at bruge tid i en campingvogn, kan man godt have brug for lidt mere plads en gang imellem, især hvis I er afsted i lang tid. Her er et opbevaringstelt en rigtig god løsning, fordi det giver jer mulighed for at flytte nogen af jeres ting ud af campingvognen, så I bedre kan være der. Vælg et smart opbevaringstelt til campingen og få mest muligt ud af den plads, I har til rådighed.
2: Stormkøkken
Det er ikke alle campingvogne, der har et køkken, og det skal du være opmærksom på, hvis I skal afsted på en længere ferie. Man kan selvfølgelig sagtens spise rugbrødsmadder i et par dage, men det er nok også rart at få noget varm mad en gang imellem. Derfor kan I overveje at købe et stormkøkken med en spritbrænder til. Det er især mærket Trangia, der er kendt, og med deres grydesæt kan I lave alt fra lækre pastaretter til forskellige supper.
3: Klapstole
Når I har flyttet nogle af jeres ting ud i opbevaringsteltet og har lavet noget lækker mad, så skal I selvfølgelig også kunne sidde godt og komfortabelt og snakke med hinanden. Derfor er det en rigtig god idé at få fat i et par klapstole, som kan slås ud, når I har brug for dem. På den måde behøver I ikke have et campingbord til rådighed – stolene kan I nemlig selv sørge for.