Taget verdenssituationen i betragtning forstår man godt, at det er blevet populært at drage ud i den danske natur. Særligt de mange shelters rundt omkring i landet har været hyppigt besøgt hen over sommeren og er det stadigvæk. Den manglende mulighed for at rejse ud har gjort, at mange danskere har måtte finde på alternative underholdningsformer hen over sommeren, og derfor er det altså kommet naturoplevelser på programmet. Hvis du også har en planlagt naturoplevelse på programmet, så læs med her.
Hvad skal du huske, når du begiver dig ud i naturen
At overnatte i naturen er for mange en anderledes måde at holde ferie på, og derfor kræver det også en anderledes oppakning, end man ellers er vant til. Når man overnatter i naturen, så siger det naturligvis sig selv, at man ikke har den samme adgang til strøm og vand, som man ellers er vant til at have.
Derfor skal der pludselig tænkes i lys og ild, hvis man vil gøre sig nogle forhåbninger om at kunne se noget, når mørket falder på. Det nytter eksempelvis ikke noget at pakke LED pærer, medmindre man er sikker på, at der er en udendørslampe, der hvor man skal overnatte.
I stedet må man på jagt efter en lommelygte eller en transportabel udendørs lampe, så man kan se hinanden og bevæge sig rundt i mørket, når solen går ned. Derudover er der selvfølgelig også andre ting, man skal have med.
En nat i shelter
Uanset om du planlægger at sove i shelter eller i telt, så er det selvfølgeligt vigtigt med et liggeunderlag og en sovepose. Uden disse kan det gå hen og blive en meget lang nat. Det smart ved liggeunderlag er, at de ikke fylder særlig meget at have med, og hvis du har planer om at sove i skoven, hvor det er begrænset med adgang til strøm, så er et liggeunderlag essentielt at have med.
At sove i shelter bliver mere og mere populært, og det er heldigvis så smart, at man kan hente en app, hvor man kan se, hvor i landet de forskellige shelters er. Her kan man også se, hvad de hver især tilbyder af faciliteter.
Medmindre man er garvet udendørsmenneske, så kan det være betryggende at vide, at der er adgang til vand og elektricitet i nærheden. Det er heldigvis alt sammen tastet ind i app’en, så man kan vælge shelter efter, om man har et behov for at være i nærheden af vand og strøm.
Derudover skal man selvfølgelig være opmærksom på at pakke det fornødne til at kunne forberede et måltid. Selvom det måske lyder omstændigt at pakke til en overnatning i det fri, så er det hele umagen værd, da det oftest viser sig at være en uforglemmelig oplevelse.