Vielsesringene er små, men de spiller en afgørende rolle i selve bryllupsceremonien og i tiden efter, hvor I hver især vælger at gå med ringen som et symbol på jeres kærlighed til hinanden. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at I vælger de helt rette vielsesringe, som passer perfekt til jer, jeres bryllup og til jeres kærlighed.
Sølv eller guld?
Når I har forlovet jer og dermed er blevet enige om, at I gerne vil bruge resten af livet sammen, så er det næste, I skal blive enige om, vielsesringenes udseende. Og som det første skal I beslutte jer for, om I vil have jeres vielsesringe i guld eller i sølv – eller måske i et miks af begge. I kan også gå på udkig efter ringe i rosa guld eller i et lidt mere mat og gråligt sølv, hvis I ønsker dette. I skal gå med ringen i forhåbentlig rigtig mange år frem, så tag jer god tid om beslutningen.
De vigtige detaljer
Rigtig mange af de vielsesringe, som man kan købe i dag, er meget klassiske. En simpel ring til manden og en lidt mere pyntet ring til kvinden. Derfor er det også detaljerne, der gør vielsesringene unikke for jer. Overvej bl.a.:
- Hvor stor forskel skal der være mellem jeres vielsesringe? Skal de være ens, eller må der godt være variationer alt efter personlighed?
- Skal ringene være glatte eller have lidt struktur i overfladen? Eller skal de være pyntet med sten eller indgraveringer?
- Hvor tykke skal de være, og hvordan skal de være formet?
- Hvor ligger jeres prisleje for ringene?
Det kan være en stor fordel at se forskellige udvalg af vielsesringe, så har I har en idé om, hvad I kan finde. Og hvis det ikke passer jer, skal I måske overveje specialdesign?