Primary Navigation

Imponér dine venner: Byd på tapas med mad fra hele verden

Er det din tur til at imponere i madklubben, eller vil du bare gerne overraske dine venner med en spontan invitation til fin middag? Uanset hvad din bevæggrund er, er det altid rart at kunne overraske de, man holder af.

Er der egentlig noget bedre, end når man kan glæde dem, man holder af? Måske hvis man samtidig også fik lov til at forkæle sig selv? Slå to fluer med ét smæk og forkæl både dig selv og dine venner med en lækker tapas sammensat med delikatesser fra hele verden.

Tapassens grundelement: Kødet


Tapas er en spansk tradition, så der skal selvfølgelig være kød på tapasbordet. Det kunne fx være en såkaldt tapas salami med smag af hvidløg og timian, en chorizo pølse eller Serano skinke. Vi synes nu, tapas salamien lyder som noget, der ligger godt i maven …

Du kan også, i den spanske madkulturs navn, vælge at forkæle dine venner med kød fra uberico grisen, som stammer fra den Iberiske halvø. Iberico grisen er kendt som værende en af de mest velsmagende grise, man har formået at producere til forældet kød. Det lyder måske ikke umiddelbart lækkert – men der tager du fejl – den Iberiske skinke er netop kendt for at være en særegen delikatesse.

Tapassens andet grundelement: Osten

Har man først sagt tapas, må man også sige ost. Det er jo lige før (i vores opfattelse), at osten er vigtigere end pølsen? Vi synes i hvert fald, det er en konstituerende del af det komplette tapasbord!

… Og det er alfa og omega, at du dedikerer dig ordentligt til dit tapasbord og ikke stiller op med noget, der smager af Klovborg.

Det kunne fx være en spændende fortolkning af goudaen med chili eller grøn pesto? Måske du endda bliver så modig, at du disker op med en æblerøget cheddar? Psst … Vi har hørt, at nogle af de bedste oste skulle komme fra henholdsvis Holland og England! Det kan være, du skal søge i de retninger, når du skal finde den perfekte ost!


Tapassens tredje grundelement: Brødet


Et tapaselement der i særdeleshed hører til tapasbordet, er brød. Kvaliteten af brød kan spænde sig helt fra det hvide, firkantede toastbrød, du kan få 20 skiver for i Fakta til 5 kr. til hjemmebagt grydebrød bagt i støbejernsgryde. Vi synes ikke, du behøves at stå for besværet med indkøb af støbejernsgryde. Man kan sagtens købe sig noget lækkert kvalitetsbrød til en overkommelig pris.

Alt det ekstra – men alligevel nødvendige


Man bestemmer jo selv, hvor mange smagsnuancer og –oplevelser man gerne vil tilbyde sine gæster (og sig selv). Men det er jo sjovest, hvis man kan tilbyde smagsoplevelser inden for alle grundsmagene. Hvis du synes, det lyder uoverkommeligt at finde og sammensætte et fyldestgørende tapasbord, kan du altid lade de professionelle om det og bestille et allerede sammensat tapasbord online.

Det er selvfølgelig aldrig meningen, at man skal stresse over at arrangere en madaften for sine venner, så hvis det virker for besværligt, er vores råd simpelt: Bestil tapas bord online.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *