Primary Navigation

Kom i gang med hjemmetræning

Et nytårsfortsæt om at tabe sig, være sundere eller komme i form er måske på manges liste. Træning er en stor del af denne transformation, men det er ikke alle, der nyder at gå i fitness. Måske har du ikke økonomisk eller tidsmæssig mulighed for det. Det er dog ikke et nederlag på nogen som helst måde. Mange mennesker fandt under nedlukningen ud af, hvad ordet ”hjemmetræning” indebærer. Samt, hvor mange forskellige måder, hvorpå man kan ordne træningen hjemmefra. Du skal dog ikke ærgre dig, hvis du ikke fandt hjemmetræningens glæder under nedlukningen. Med det nye år er der massere af tid til at lære, hvad det vil sige at træne hjemmefra.

HIIT

Der er mange forskellige måder, hvorpå træningen derhjemme kan foregå. Et fænomen, der især er blevet populært, er hiit træning. HIIT står for High Intensity Interval Training, og er lige netop det. En træningsform der blander konditionstræning med styrketræning, og arbejder i intervaller. Denne form for træning arbejder med mange forskellige hiit øvelser. Læs om HIIT træning her. Da HIIT træning er en form for konditionstræning, kan det være et godt alternativ til løb eller andre konventionelle former for konditionstræning.

Andre former for træning

Der er selvfølgelig andre måder, hvorpå du kan træne derhjemme. Leder du efter en mere mindfull træningsform kan yoga være lige sagen. Yoga er som sådan ikke træning, men er alligevel sundt for kroppen og sindet, og kan styrke musklerne. Måske er du mere til ren træning, og her kan pilates være en god mulighed. Det er en mere kontrolleret form for træning af både små og store muskelgrupper. Både yoga og pilates gør dig smidigere og giver dig en stærk krop. Selvfølgelig er der også de klassiske former for træning, som du kan gøre hjemmefra. Her er løb især elsket af mange. Gulvøvelser med et bestemt antal repetitioner kan også udføres hjemmefra.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *