God kaffe giver god stemning på kontoret, og præcist ligesom flotte designermøbler og nye lokaler med panoramavinduer og strategisk placerede bannerstandere viser professionalitet, gør kaffe det også. Kunders og medarbejderes adgang til en hurtig tår kaffe gør et godt indtryk og viser, at virksomheden ikke er nærig ift. forplejning. Kaffe kan også vise mange andre ting.
Vis CSR-værdier ved dit kaffevalg
Går din virksomhed op i CSR, er kaffen en billig og uforpligtende måde at vise det på. Køb Fairtrade-kaffe, Rainforest Alliance-kaffe eller UTZ-certificeret kaffe. Fairtrade-mærket er udtryk for, at produktion af kaffen ikke er sket på bekostning af bønders eller andre arbejderes løn- og arbejdsforhold. Rainforest Alliance- og UTZ-mærkerne har bæredygtighed som fokus.
Hav en kaffeautomat til kunders frie benyttelse
Hvilken form skal kaffen i din virksomhed tage? Hvis du ønsker at stille kaffe til rådighed for kunder eller forretningspartnere, er det at have en kaffeautomat stående tit den bedste løsning. Dette da kaffe via tryk på en knap virker mere professionelt end det at finde en bøtte instant kaffe og en elkedel frem. Instant kaffe er dog godt til ansattes selvbetjening i pauserne.
Formalet kaffe eller kaffebønner?
Hvis du hverken vælger instant kaffe eller får en kaffeautomat med de særlige kaffekapsler, de behøver, står du med valget mellem formalet kaffe vs. kaffebønner. Kaffebønner giver den bedste smag, men så skal du få dig en kaffekværn og have overskud til at kværne bønner hver dag. Formalet kaffes fordele kender du – den skal bare hældes på maskinen eller koldbrygges.
Bedre kunderelationer og mere oplagte ansatte
Giv kunder en varm kop i hånden, når de venter i din reception – og giv dine medarbejdere adgang til deres koffeinfiks, så de kan holde sig kørende gennem dagen. Resultatet er bedre kunderelationer, mere oplagte ansatte – og hvem siger, at du ikke også selv må tage en tår?