Hvad er propaganda?
Ordet “propaganda” stammer fra det latinske “propagare”, der betyder at udplante, udbrede og “det, der bør udbredes”.
Propaganda defineres som et systematisk forsøg på at påvirke folk ved at kommunikere specifikke holdninger, vinkler og perspektiver. Det er en ensidig kommunikation af (mis)information, der spredes for at påvirke andre til at tænke, mene, føle eller gøre noget bestemt. Propaganda bruges ofte i forbindelse med politik og religion, hvor det især kan bruges til at overbevise andre om, at man har ret i det, man siger og mener.
Propaganda var nazisternes største våben
Nazisternes overhoved Adolf Hitler var meget bevidst om propagandaens effekt, og vidste hvordan folket kunne påvirkes gennem blandt andet skrift og tale. Han havde erfaret, at effekten især var stor, hvis tonen var målrettet den gængse tysker og henvendte sig til masserne.
Nazistpartiet brugte simple fraser, enkle budskaber og holdte taler, der appellerede til folkets følelser. De brugte også propagandafilm til at vende folks modvilje overfor bestemte projekter, hvor de endnu engang appellerede til folks følelser og overbeviste dem om, at hensigterne var gode. Nazisterne brugte især propaganda til overbevise en stor del af tyskerne om, at jøderne var grådige undermennesker og dermed samfundets største fjende.
Nazisternes propaganda blev blandt andet spredt ved hjælp af plakater, aviser, film, taler og skolebøger. Lidt efter lidt overbeviste de med deres propaganda den tyske befolkning om, at det var rigtigt at forfølge jøderne. På den måde var propaganda altså et af nazisternes største våben, og den var en stor del af at bane vejen for deres folkedrab på 6 millioner jøder, romaer, kommunister, homoseksuelle og andre svage grupper i samfundet.
Læs mere om nazister og propaganda her.
Joseph Goebbels propaganda
En nazist, der i den grad forstod, hvordan man med ord og propaganda kunne fange folkets opmærksomhed, var Joseph Goebbels. Med en doktorgrad i litteratur var han naturligvis god med ord, især de enkle og målrettede af slagsen. Kendte Goebbels sit publikum, så vidste han altid, hvordan han skulle tale til dem og deres velvilje. Uanset hvilken forsamling han skulle tale for, havde han en strategi til at nå ind i deres hjerter. Som effekt af dette gik der ikke lang tid før en stor del af den tyske befolkning følte sig set, forstået og talt til, og valgte at tilslutte sig nazistpartiet.
Goebbels brugte også det skrevne ord i sin propaganda, og trykte blandt andet avisen Der Angriff, der betyder “Angrebet’. Her brugte han ugentligt sit folketække og sine evner med ord til at nedværdige jøder, kommunister og politikere. Goebbels’ evner imponerede Hitler, der udnævnte ham til øverste leder af partiets propaganda over hele landet. Herefter effektiviserede Goebbels propagandaen over hele landet, blandt andet ved at ansætte og træne folk i propagandaens kunst, så de kunne bruges i nazisternes foruroligende propagandaapperat.
Hitlertegnet og propagandaens fysiske
Hitlertegnet, også kendt som den nazistiske hilsen “Heil Hitler” eller ”Sieg Heil”, blev brugt af nazisterne for at ære deres fører, Adolf Hitler. Udover den verbale frase blev hilsnen udført med en strakt, hævet højre hånd.
Nazisternes mål var, at hitlertegnet “Heil Hitler” skulle erstatte andre hilseformer. Den blev påbudt ved lov, og også breve skulle afsluttes med et “Heil Hitler”. Man blev altså holdt i propagandaens hule hånd, både ved hjælp at tale, skrift, film, plakater og fysiske gestusser. “Heil Hitler”-hilsnen, hitlertegnet, blev således et kendetegn for nazisterne og et fysisk symbol for propagandaen og dens undertrykkelse, man ikke kunne undgå at se i gadebilledet og på skrift – overalt.
