Primary Navigation

Find ud af, hvilken tv-pakke, der passer til jer

Er du til det såkaldte flow-tv? Nyheder, haveprogrammer, quizzer og fredagsfilm i et stort hurlumhej. Lidt til enhver smag uden at smage af for meget. Eller foretrækker du at streame, som vinden blæser? Det kan også sagtens være, at du ønsker begge dele. Det kan være utroligt svært at finde frem til, hvilken type tv-pakke, der passer til dine og jeres behov. Specielt hvis I er en familie med mange meninger hver især. Her kommer lidt tips til, hvordan I kan komme nærmere en god løsning.

Start billigt og bemærk jeres behov

Hvis I er gået helt død i, hvad I skal vælge, kunne det være en idé at prøve en af de billigste tv-pakker. Så vil I ikke savne flow-tv, mens I finder ud af, hvad I ellers ønsker at have til rådighed. For det kan man hurtigt lægge mærke til, når man sidder med fjernbetjeningen en fredag aften og leder efter en ny krimiserie, men kun kan finde den, man allerede har set op til flere gange. Bid mærke i, hvad der mangler, men også hvad der ikke nødvendigvis behøver at være der, og lad det være fælles overvejelser og beslutninger.

Hvor meget tid bruger I foran fjerneren?

Nå, nu kommer det store spørgsmål så. For det er jo absolut ikke ligegyldigt hvor meget tid, man egentlig bruger i sofaen med et tændt fjernsyn. Dette er også godt at lægge mærke til, før man køber den store pakke med tv-kanaler, man aldrig har hørt om, bare for at have noget at vælge imellem. Her skal man se sig selv udefra og notere sig sine egne vaner. Er du en type, som ser den samme serie igen og igen, eller vil du gerne være med på det nyeste nye?

Stil alle spørgsmålene

Mange teleselskaber ved lige, hvad de skal skrive eller sige for at få sine kunder til at se bort fra det med småt. Husk at spørge ind til detaljerne omkring abonnementet og betalingsaftalen. Bemærk prisen efter de første par måneders tilbud, og her kan I også sammenligne streaming abonnementer med en telepakke og eventuelle overlaps imellem de to. Når det kommer til tv-pakker, handler det om at finde en balance mellem for få og for mange muligheder- og om at udplukke de muligheder, som passer bedst til husstandens behov. Så er I lidt tættere på at finde den rette løsning for jer.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *