Herlev er en bydel i Storkøbenhavn beliggende ca. 11 kilometer nordvest for København Centrum. Oplevelser i Herlev er der nok af. Er man til fart og konkurrence er det besøget værd at tage til Power Racing som holder til i byen. Dette er Danmarks eneste elektriske gokart center. Deres indendørs bane er hypermoderne med en professionel anlagt bane og er belagt med rigtig asfalt, så det er ligesom at køre på en rigtig racerbane. Banen er ca. 300 meter lang og byder på hurtige og udfordrende sving. Der kan være op til 12 gokarts på banen af gangen, så hvis man er til race mod vennerne er dette lige stedet.
Sjov og leg i Herlev
For børnefamilien der er til sjove og udfordrende aktiviteter, finder man også det i Herlev. Byen har nemlig hele to store legeland. Leos Legeland er Nordens største og mest besøgte legelandskæde. Et gigantisk legeland der har åbent hele året rundt. Det andet legeland beliggende i Herlev som er et hit hos børnefamilien, er Happy Legeland. Dette er også et indendørs legeland hvor man finder aktiviteter som trampoliner, sjove skydeborge, lego-areal, fodbold arena, rutchebaner, ballon-areal og meget mere.
Aktiviteter til enhver smag
Er det hygge og samvær der står på programmet for parret eller vennerne så tag til Cecilie’s. Stedet indeholder en masse sjov for voksne. Her er minigolf, café og 12 bowlingebaner med hvert deres loungeområde. Er man i humør til det stille og rolige har Herlev biografen BIG BIO. Her er luksus og den bedste lyd i fokus. Man omsluttes af lyd på en fuldstændig oplevelsesrig måde. Hos BIG BIO ser man film med knivskarpe billeder og Dolby Atmos lyd i alle salene.
For dem der elsker at gå på loppemarkeder og handle brugte varer til en god pris, er Kirppu stedet. Året rundt kan man i fred og ro gå rundt i deres store indendørs loppesupermarked og finde gode varer.