Primary Navigation

Er skimmelsvamp farligt?

Skimmelsvamp er små svampe, som vokser på jord- og plantedele ude i naturen. De kræver kun tre ting for at kunne vokse: varme, organisk materiale og fugt. Det er også derfor at skimmelsvampe kan forekomme indenfor i stort set alle huse, hvis bare der er fugtigt.

Skimmelsvampe frigiver stoffer, som kan være sundhedsskadelige både for mennesker og dyr. Det er dog langt fra alle mennesker, som reagerer på stofferne. Der findes flere grupper, som er mere udsatte overfor stofferne end andre.

Hvem er mest udsatte?

Disse grupper, som er mere udsatte end andre overfor skimmelsvamp vil blandt andet være allergikere, astmatikere og børn. Dog er det ikke sikkert, at du reagerer på alle slags skimmelsvampe, selvom du er allergisk, men i stedet kun nogle enkelte typer af skimmel. Hvis du er allergisk eller har børn i hjemmet og har mistanke om skimmel i dit hjem, bør du få det undersøgt hurtigst muligt.

Hvorfor kan skimmelsvampe være sundhedsskadelige?

Skimmelsvampe frigiver stoffer som vi mennesker kan reagere negativt på. Det omhandler disse stoffer:

  • Mikropartikler

  • Glukaner

  • Stoffer, som giver muglugt

Mikropartikler

Mikropartikler er de partikler fra skimmelsvampe, som allergikere vil reagere på. Allergenerne i skimmel stammer fra skimmelsvampenes sporer. Dog er det ikke så almindeligt at udvikle allergi over for skimmelsvamp, og der er kun meget få procent i Danmark, som er allergiske overfor skimmelsvampe.

Men selvom man ikke er allergisk overfor skimmelsvampe, kan man godt blive generet af det, hvis man er allergisk overfor andre allergener som f.eks. pollen, støv eller dyrehår. Hvis man er allergiker, vil man typisk opleve, at symptomerne bliver forværret, hvis man bliver udsat for skimmelsvamp.

Glukaner

Glukaner findes i cellevæggen hos skimmelsvampe. Det er disse stoffer som kan give irritation i øjne, næse og andre luftveje, samt træthed, hoste og trykken for brystet. Man kan sagtens reagere på Glukaner uden at være allergiker.

Muglugt

Skimmelsvampe kan afgive organiske stoffer, som lugter muggent eller jordslået. Muglugt kan altså være et tegn på, at der vokser skimmelsvamp i boligen. Dog menes lugten ikke i sig selv at være sundhedsskadelig. I stedet kan den hjælpe dig med at finde frem til, hvor skimmelsvampen befinder sig i dit hjem.

Hvilke symptomer oplever du ved skimmelsvamp?

Hvis du bliver udsat for skimmelsvamp i din bolig, kan du blive syg og opleve flere symptomer. Disse symptomer kan blandt andet være:

  • Hovedpine

  • Hukommelsessvigt

  • Træthed

  • Svimmelhed

  • Kløende næse og øjne

  • Feber

  • Åndedrætsbesvær

  • Hoste

  • Kløe i huden

  • Nedsat immunforsvar

Disse symptomer kan også skyldes andre årsager end skimmelsvamp. Du bør derfor være opmærksom på følgende, hvis du oplever nogle af symptomerne:

  • Hvornår på dagen har du symptomer?

  • Hvor opholder du dig, når du får symptomer?

  • Oplever du fugtproblemer i dit hjem?

  • Får du det bedre hvis du ikke er i dit i et stykke tid?

Derudover kan det være en god idé at kontakte din læge, hvis du har mistanke om at du reagerer på skimmelsvamp.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *