Mange danske arbejdspladser har en højere grad af formalitet, hvilket ofte stiller krav til en mere konservativ påklædning. Ofte er der ikke dresscode på danske arbejdspladser, men derimod et sæt hemmelige spilleregler, som ikke er nedfældet, men som alle kender.
Det betyder, at vi som mænd ofte er henstillet til bukser og skjorte.
Det klassiske kontor look – og garderoben
Det klassiske kontorlook er bestemt ikke svært at opnå. Ofte er der tale om et par bukser i mørkere nuance, mens skjorten er klassisk hvid. Dette vil dog være i et miljø med meget streng formalitet, da mange arbejdspladser ikke sætter strenge grænser for kombination – hvorfor de f.eks. tillader flere farver og et mere spraglet design.
Arbejdspladser der tillader det sidstnævnte vil typisk være steder, hvor man har at gøre med et lidt mere kreativt miljø. Det kunne f.eks. være i reklamebranchen eller i et større webbureau.
Hvad har du mere af muligheder?
Hvis du er et sted, hvor du ikke får lov til at spege meget ud i forhold til dit tøjvalg, er det ofte en mulighed at opnå mere af den personlige stil ved at bruge tilbehør som f.eks. ure og smykker.
De fleste mænd har et forhold til armbåndsure – hvad end de sværger til et klassiske mekanisk ur eller tilhører den nye digitale skole med smart watches.
Dertil kommer så smykkerne. Smykker er ikke længere et feminint produkt, men et helt legitimt supplement til dit eget udtryk. Smykker i dag er ofte lavet i maskuline materialer som metal og læder, hvilket gør en halskæde til mænd, et armbånd eller en ring til oplagte produkter til at spæde stilen op.
Hvad endnu bedre er, så findes der i Danmark et bredt udvalg af specialdesignede smykker, som virkelig slår en streg under det personlige udtryk – naturligvis fordi de ikke er masseproducerede, men meget personlige. Disse smykker har ofte – foruden maskuline materialer – et design med tydelige maskuline referencer. F.eks. pistoler, kranier, motorcykler m.m.
Er du ikke til smykker eller ure, må du tænke på dine sko og dit bælte, som kan skabe kontraster til dit outfit. Pas dog på med at være FOR kreativ her, da det kan få modsatte effekt og slå hele din stil i stykker. Tænk i komplementære farver og materialer.
Hvis du ikke ved, hvordan du skal komme i gang
Det kan givetvis være svært at komme i gang med at klæde sig på en ny måde. Der kan endda være en hel risiko forbundet med det, da vi nødig vil komme til at se ”forkert” ud. Derfor er det en god idé at søge inspiration på modeblogs for mænd eller i herremagasiner som f.eks. Euroman eller tilsvarende.
På den måde kan du stille og rolig komme i gang uden den store risiko. Når du så er klar og har en bedre idé om din egen stil, kan du prøve dig mere frem.